Din dagligdag - som trainee og revisor

Gode medarbejdere er værdifulde. Derfor satser vi stort på at skabe et miljø, som giver medarbejderne lyst til at blive hos Partner Revision.
Vi er funderet på værdier som nærvær og engagement - i forhold til vores kolleger og vores kunder. Arbejdsmiljøet er uformelt. Har du potentiale og engagement, er det nemt at få indflydelse.

Opgaver og kunder

Som revisor får du mange forskellige typer arbejdsdage.
Det samme gælder for revisortrainees hos Partner Revision.

Nogle dage vil du arbejde på kontoret med afstemninger,
bogføring, regnskabsudarbejdelse, budgetter og meget
andet for mindre kunder. Andre dage skal du ud til kunderne
og revidere det regnskab, som virksomheden selv udarbejder.
Den slags arbejde foregår stort set altid i revisions-teams,
hvor vores erfarne og yngre medarbejdere arbejder sammen
om at løse opgaven.

De mere konsulentprægede opgaver fylder en hel del af arbejdsdagen
- specielt for mere erfarne revisorer. De foregår i stor udstrækning ude
hos kunden. Det kan være rådgivning i forbindelse med køb og salg af
virksomheder, driftsøkonomiske analyser, risikostyring og skattemæssig
rådgivning.

Som revisor og revisortrainee vil du opleve mere og mindre travle perioder afhængigt af behovet hos de kunder, du er med til at betjene.

I Partner Revision har vi et grundlæggende princip, der handler om frihed under ansvar. Det betyder for eksempel, at du får stor frihed til selv at tilrettelægge fridage efter dit eget behov ved brug af ferie eller afspadsering. Til gengæld er det dit (og dine kollegers) ansvar at planlægge arbejdstiden, så kunderne altid kan få den nødvendige assistance, når de har brug for den.

Send din ansøgning

Læs mere om dagligdagen som revisor